Store bededag 2026
fredag den 1. maj 2026
For 174 dage siden
Store bededag
Store bededag var en officiel dansk helligdag, der traditionelt faldt på den fjerde fredag efter påske, tre uger før pinse. Dagen har rødder i en ældre tradition for bodsdage, som oprindeligt var dedikeret til bod og faste. Disse dage, der kunne være ugentlige eller indført ved særlige lejligheder, blev stort set afskaffet under Reformationen, men blev gradvist genindført i de efterfølgende århundreder. I 1686 blev disse forskellige bededage samlet til én stor helligdag, kendt som store bededag.
Helligdagen blev indført ved kongelig forordning af 27. marts 1686 af biskop Hans Bagger og blev fastlagt til fredagen i den fjerde uge efter påske for hele riget. Dette var en forenkling af det eksisterende system med mange, ofte ekstraordinære, bededage. Den nye store bededag afløste de ugentlige og månedlige bodsdage og stod dermed tilbage som det primære udtryk for bodsdagsinstitutionen i Danmark. Det er en udbredt misforståelse, at store bededag blev indført af Struensee omkring 1770; dagen blev faktisk etableret næsten et århundrede tidligere. Struensee er fejlagtigt forbundet med helligdagen, muligvis fordi den var blandt de få, der overlevede helligdagsreformen i 1770, hvor ti af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet.
Traditionerne omkring store bededag omfatter typisk kirkegang og en særlig adfærd aftenen før. Kirkerne markerede aftenen før med stormklokkeringning, hvilket signalerede, at handel og andre verdslige aktiviteter skulle indstilles, og kroer og beværtninger skulle lukke. Befolkningen forventedes at afholde sig fra arbejde, rejser, leg og spil for at hellige sig den kommende bededag og deltage i kirkelige handlinger som gudstjeneste og aftensang. En velkendt tradition er at spise varme hveder (opvarmede hvedetvebakker) aftenen før store bededag, angiveligt fordi bagerne ikke måtte arbejde på selve helligdagen. I København var det også en tradition at foretage gåture på voldene.
Store bededag har også været observeret som helligdag i Island og Norge. I Tyskland havde protestantiske kirker en tilsvarende dag, Buß- und Bettag, indtil den blev afskaffet i 1994. Store bededags placering i kalenderen er også sat i forbindelse med de såkaldte "gangdage", som om foråret indebar processioner over markerne for at fremme afgrødernes vækst, og som havde deres kirkelige ritualer og tekstlæsninger. Den har også været kæde sammen med kongens årige sommerrejse, da dagen tillod kongen at holde bededag sammen med københavnerne, inden han drog ud i landet.
I 2023 traf den danske SVM-regering beslutning om at afskaffe store bededag som national helligdag med virkning fra 2024. Beslutningen, der mødte modstand fra dele af befolkningen, herunder fagbevægelsen og folkekirken, blev begrundet med et ønske om at øge arbejdsudbuddet og dermed generere større skatteindtægter til finansiering af offentlige udgifter. Helligdagen vil dog fortsat blive observeret i Grønland og på Færøerne, da disse områder ikke var omfattet af lovforslaget.
I sin moderne historie har store bededag ofte været forbundet med konfirmationer. Efter afskaffelsen af dagen som national helligdag i Danmark forventes de traditionelle konfirmationer stadig at finde sted omkring denne periode, men uden den tidligere status som officiel fridag. Dagen har således gennemgået en betydelig transformation fra en dag med religiøs bod og eftertanke til en mere kulturelt markeret fridag, hvis officielle status nu er ophævet i Danmark.
Markeres også i 2026
Lande hvor denne dato er en offentlig helligdag: